Når én, der
står dig nær, dør, vil det være helt naturligt, at du som det første, kontakter
en bedemand.
Du kan så få ro til at
være i det kaos, som opstår, når døden kommer tæt på.
Hos
Begravelsesforretningen Kirsten og Rejner får du en saglig rådgivning. Vi er at
betragte som tovholder på alle gøremål i forbindelse med dødsfaldet. Du behøver
ikke tænke på at kontakte præst og offentlige myndigheder, det klarer vi for
dig.
Vi hjælper dig stille og
roligt med at skaffe overblik.
Den første kontakt til
os kan sagtens være telefonisk, hvor vi aftaler tid og sted for en personlig
samtale.
I telefonsamtalen vil du
blive bedt om at finde diverse attester frem og eventuelt kort aftale andet, som
kan være relevant i forbindelse med den forestående højtidelighed. Samtalen kan
finde sted både i hjemmet eller på begravelsesfirmaets kontor.
Vi mennesker er gennem
tiden blevet mere eller mindre fremmedgjort overfor døden. I dag er vi dog
opmærksom på, at den måde, vi tager afsked på, er et meget vigtigt led i
sorgbearbejdelsen.
Det er også vigtigt, at
afdøde bliver iklædt sit eget tøj og ligger i sit eget sengetøj, eller noget der
ligner. Det gør, at afdøde er og ligger så naturligt, som det nu er muligt i
denne situation. Det gælder om, at få hele situationen bragt ned på jorden,
således at I som pårørende får den tid og ro til at tage afsked, som er
nødvendig for jer. Det giver ro i sjælen at I med jer selv ved: ”Jeg gjorde alt
det, der betød noget for afdøde og for mig selv, - selvom det var svært”. Det er
meget vigtigt, at der efter begravelsen eller bisættelsen også findes noget
smukt – noget minderigt – om denne dag at tænke tilbage på.
Begravelsen eller
bisættelsen er jo det sidste punktum i et menneskes liv her på jord. Det er her
I får mulighed for at sige et sidste farvel og tak. Det er her, at afdøde for
sidste gang er i centrum i sit eget liv.
Når du har mistet og
skal vælge bedemand er det rart at vide, hvem denne bedemand er. Derfor her lidt
konkret om os.

Rejner Saks og Kirsten P. Madsen
Kirsten Madsen:
Jeg er 53 år og født og
opvokset i h.h.v. Gildegade og Fiskergade i Aabenraa. Mere lokal kan jeg næsten
ikke blive.
I 29 år var jeg ansat ved Aabenraa kommune. Jeg har en søn (Lars) som er 28 år
og bor i Sønderborg og en plejesøn (Mads) på 35 år som bor i Aalborg.
I 1999 mistede jeg min
mand Peter A. Madsen. Han døde pludselig af en blodprop i hjertet.
Sideløbende har jeg
gennem 6 år været frivillig støtteperson ved Aabenraa Selvhjælpscenter og
efterfølgende har jeg samtidig med bedemandsjobbet valgt at uddanne mig til
familie-/psykoterapeut med afsluttende eksamen i august 2010 efter en 4
1/2-årig uddannelse.
Rejner Saks:
Jeg er 56 år, har to
sønner på henholdsvis 29 og 23 år som bor henholdsvis i Næstved og Odder.
Jeg er født og opvokset på en gård i Bilsbæk, en lille landsby udenfor Odder.
Jeg er uddannet
bedemand via De Danske Bedemænds uddannelse og er tidligere uddannet indenfor
handel/salg i isenkram. Desuden har jeg virket som koordinator i større
virksomheder efterfulgt af job som assistent på institution for fysisk og
psykisk handicappede. Jeg har samtidig haft en stor kontaktflade via sporten
bl.a. som håndbold- og fodboldtræner.
Fælles for os begge:
Endelig på den rette
hylde. Det er hvad vi føler begge to. I det her job, har vi mulighed for at
bruge de erfaringer vort liv har givet os. Vi har begge tidligere haft jobs,
hvor det at yde en god service, har været en stor del af vores arbejdsliv. Vi
har begge befundet os godt med det. Så er der hændt ting i vores liv, som har
bevirket, at vi har måttet begynde forfra hver i sær. Vi var så heldige at møde
hinanden sent i livet, men dog så tidligt, at vi har kunnet gribe denne
mulighed, for vi tror på, at det vi er i færd med, er lige præcis os, og det vil
vi gerne have, skal komme andre end os selv til gode.
Jeg, Kirsten, har mistet
min far i 1993, min mand i 1999 og min mor i 2002. Jeg har ingen søskende, men
gode venner og slægtninge, og ved hvor vigtigt det er at møde en bedemand, der
kan og vil mere end alene at sælge en kiste. Da jeg stod alene med en søn på 17
år, fik jeg en meget menneskelig støtte og hjælp gennem bedemanden, meget mere
end jeg havde forventet, det rakte langt ud over kun levering af kiste. Da jeg
så fik tilbuddet om job som bedemand, fandt jeg ud af, at her kunne jeg give
videre, hvad jeg havde fået og oplevet gennem de 3 gange, jeg har haft brug for
bedemand.
Heldigvis mødte jeg
Rejner, et menneske med samme livssyn og med et fokus på sine medmennesker, som
gør ham meget egnet til jobbet som bedemand. Rejner har assisteret mig i jobbet
som bedemand, og har således fundet ud af, at her vil han gerne lægge sine
kræfter i de år, han har tilbage på arbejdsmarkedet. Så vi er rede, når I har
brug for os, og...
”Vi er din
garanti for, at du kan få en smuk og mindeværdig afsked med én, der stod dig nær
– og vi vil også være der, når livet skal gå videre!”